Klasse: Tokimbladet (Magnoliosida)
Orden: kodriverordenen (primulales)
Famille: Fredløsfamillien (myrsinaceae)
Kendetegn
Apleviol er en urteagtig plante. Den vokser udfra kugleformet bundstillet knolde og har sparsomme små rødder. Fra denne knold vokser stilke som har lange, ovale og voksagtige blade. Bladene er oftest mørke grønne med lyse panacheringer på oversiden og rødlige omkring bunden, disse kendetegn er hvad der har gjort Alpeviol til en populær dekorations plante. Alpevioler bliver sjældent mere end 15 centimeter i naturen, men hydrid kultursorter kan måle optil 40 cm.
Blomsterne sidder alene på lange stilke der også vokser udfra den bundstillet knold. Blomsten er femtallig, hvilket vil sige at der er fem kronblade tilstede, som der vokser opad, hvilket giver Alpeviolen sit højest usædvanlige udseende. Blomsten findes i farver der inkludere rød, pink, hvid, violet og sløret, de dufter behageligt og iøvrigt producere planten disse blomster i stor overflod. Efter blomstring omdannes blomsten til en opspringende sfæriske kapsel som indeholder mange frø, når den er moden åbner kapslen sig i fem flige, endnu engang et udtryk for dens femtallighed.
Forveksling
Alpeviol er uden nogle forvekslings muligheder.
Habitat
Alpeviol findes ikke vildt i den danske natur, men er tilgengæld en hyppigt dyrket haveplante. Den er indfødt til den østlige middelhavs regionen. Vokser generalt i højtliggende områder med kolde temperature (6 til 15 grader celcius) i et substrat med godt dræn.
Udbredelse
Som nævnt ovenover er Alpeviol ikke en særligt udbredt plante i Danmarks natur, dog kan vildtfarende individer findes, oftest omkring kolonihaver og beboelses områder hvor planten bliver dyrket for sine dekorative kvaliteter. Alpeviol er mest udbred omkring middelhavet og især i den østlige del, men har på det seneste været på tilbagegang på grund af klima ændringer i området og er set som udrydningstruet i nogle af dens førhenværende storhabitater. Nogle modeller som er producere på baggrund af klimaforskning forudser at Alpeviolen kan blive udryddet indenfor de næste 50 år.
Giftige dele og symptomer
Rodknolden er Apleviolens eneste giftige del, den indeholder det giftige Saponin kaldet Cyclamin. Cyclamin er giftigt selv i meget små mængder og kan kendes på symptomerne mavesmerter, opkastning, diarre, kvalme og spændinger i kroppen. I store koncentrationer kan der ses helkrops kramper, lammelse og i værste fald kvælning.
Chancen for at tilegne sig en forgiftning ses som værende lille da indtagelse af blomstens knold ikke umiddelbart er nærtliggende. Det ses dog en gang i mellem at husdyr tilegner sig en mild forgiftning, så det frarådes at holde Alpeviol i haven hvis man har kat eller hund.
Hvis indtaget
Hvis Alpeviols knold er indtaget anbefales det at fremtvinge opkastning med det samme. Derefter skal man tage til nærmeste læge og endten vise planten eller fortælle hvilke plante er indtaget, så de nødvendige skridt der passer til giftstoffet kan tages. En cyclamin forgiftning vil oftest blive behandlet med massere af vand for at fortynde giftstoffet og indtagelse af aktivt kul, for at neutralisere cyclaminen.